Tilbage til Alle begivenheder

Release fest & åbningsfest m. koncert - Mathilde Falch

  • Bygagergaard 70 Hårbøllevej Askeby, , 4792 Denmark (kort)

Åbningsfest & releasefest

Anna & Mathilde Falch har slået to fester sammen. Mathilde Falch udgiver sit sjette studie album “Hvert Sekund” den 26. April og Anna Falch åbner sin 3. sæson på Bygagergaard. Mathilde fejrer det med at spille koncert sammen med sit band på Bygagergaard. Efter koncerten signerer Mathilde og bandet nytrykte vinyler og CD’er.
Bygagergaard åbner kl. 16.00 med børneaktiviteter, åben sauna og hygge på pladsen kl. 16.00. Du kan købe en madbillet til fællesspisning mellem 17.00-18.30, køb HER. Koncerten er kl. 19.00.

Koncerten & festen er gratis og alle er velkommen. Støttearmbånd til Bygagergaard kan købes for 80 kr. hvis man har lyst til at støtte projektet.

Mathilde Falchs koncerter kendetegnes ved at være præget af Mathildes personlige fortællinger, vildskab, humor, spilleglæde, intenst nærvær, høj energi, et sammenspillet band bestående af venner, spontane historier, gode sange og dygtige musikere der folder sig ud.

Mathilde Falch er ikke bange for at tage chancer, udfordre og eksperimentere med sin musik og lyrik. Sammen med hendes band, eksperimenterer hun med det ukonventionelle i både lyd og produktion. Den røde tråd findes i hendes lyrik og karakteristiske stemme. Mathilde Falch er kendt for sin kompromisløse, vilde og alligevel sårbare, psykologiske sangskrivning Mathilde Falch bevarer intimiteten fra songwriter genren, men udfordrer den ved at arbejde på tværs af genre, med mere moderne, vilde, alternative og skæve produktioner.

Humoren og kommunikationen med sit publikum er altid i højsædet når Mathilde Falch er på scenen.

Mathilde Falch har i de sidste 15 år opbygget sin karriere ved at spille alle steder, hvor hun har kunnet komme til det - alt fra, på gaden, hjemme i folks private stuer, til de store spillesteder og festivalscener. Som 19-årig oprettede Mathilde Falch sit eget lille pladeselskab “Just For The Record” hvor hun selv har udgivet al sin musik fra.

Mathilde Falch har på gammeldags facon bygget en karriere op ude på spillestederne ved at turnere landevejene tynde. Mathilde har det mest trofaste publikum, der igennem årene gradvist har vokset sig større.

Bandet:

Kor og keyboard: Charlotte Schultz

Trommer: Adam Winberg

Guitar: Una Skott

Bas: Jeppe Skovbakke

Gennem en årrække har Mathilde Falch været én af landets mest intenst turnerende navne både med sit rockband og som soloartist, og på helt old school manér har hun via scenerne opbygget er trofast publikum med udsolgte huse mange steder til følge.

Dato: 26. April, 2024

Tid: kl. 19.00 - Caféen har åben og du kan købe mad og drikke fra kl. 18.00.

Eventet er gratis for alle - alle er velkommen.

Overnatning kan bookes på www.bygagergaard.dk.

Forrige
Forrige
6. april

1-Dags Retreat: hvile, wellness, fordybelse & nydelse

Næste
Næste
3. maj

UDSOLGT: 3-Dages Retreat, Nervesystemet, Hvile og Selvregulering