Karbad i naturen

Kombinationen af et afslappende karbad og en vidunderlig udsigt er noget vi kan lide.

Vi har flere forskellige muligheder for at bade udendørs i både varmt og koldt vand.

  • udendørs brusebade m. varmt/koldt vand

  • udendørs koldvandsbruser i forbindelse med saunaen

  • udendørs karbad med m. varmt/koldt vand

Den gamle cirkusvogn er bygget om til en sauna med udsigt.

I den store sauna kan du sidde og kigge ud over de smukkeste marker mod Fanefjord kirke og havet.

Saunaen kan huse op mod 20 personer. Du booker saunaen ved at spørge os i caféen. Det er også muligt at leje saunaen til arrangementer.

Vi afholder saunagus 1 gang om måneden:

SaunaGus er kombinationen af den varme sauna og æteriske olier, hvilket skaber en helt særlig og dyb invitation til at slappe af i krop og sind. Saunagus bliver ledt an af en gusmester, som er vært for oplevelsen og guider dig hele vejen mens hun doserer olierne og fordeler varmen ved hjælp af en stor vifte/håndklæde. Vores gus består af tre runder af stigende intensitet afbrudt af korte pauser, hvor du har mulighed for at hoppe i koldbandsbaljerne, under brugseren eller bare nyde lækre udrensende drikke & den gode udsigt.

Du er velkommen til at kombinere saunagus med et ophold hos os, men du kan også nøjes med at deltage i selve oplevelsen.

Book dit ophold.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Bygagergaard.